Dette kapitel handler om at lave hård formatering på tegnniveau, hvor det handler om at vælge skrifttype, dvs. bestemme hvordan tegnet skal se ud. Blød formatering med tegntypografier gennemgås i kapitel 17.
Det er nødvendigt at forstå nogle grundlæggende begreber indenfor skrifttyper (man ser tit det engelske ord font i stedet).
Som regel inddeles skrifttyper i familier, dvs. en samling af skrifttyper, som er variationer over den samme form. Tre eksempler på familier er
Times New Roman: Dette er en proportional skrift, dvs. tegnene har forskellig bredde.
Arial: Dette er en proportional, sans serif skrift, dvs. uden serifer, dvs. uden de små tværstreger, som findes hvor bogstavernes kurver ender
Courier: Dette er en skrift med fast bredde, dvs. alle tegn har samme
bredde ligesom på en skrivemaskine.
Indenfor en familie findes der så forskellige variationer:
Formen. Man skelner mellem opretstående tegn, som disse tegn og kursive tegn, som disse tegn. For nogle skriftfamilier (især sans serif) bruges skråtstillede bogstaver i stedet for kursiv. F.eks: Skråtstillede bogstaver i skrifttypen arial.
Vægten henviser til tykkelsen af de kurver, som udgør bogstaverne. Standardtykkelsen kaldes normal, som disse tegn. Hvis vægten er større kan du have fed skrift, som disse tegn. Nogle skriftfamilier har også lys, halvfed osv.
De forskellige karakteristikker kan kombineres, så du f.eks. får fed kursiv, som disse tegn.
Skriftgraden eller størrelsen henviser til højden af bogstaverne. Størrelsen angives som regel i enheden punkter, hvor et punkt er 0,3759 mm. En 10 punkts skrift er altså ca. 3,8 mm høj, men det er den samlede udstrækning fra bunden af de dybeste tegn (f.eks. g) til toppen af de højeste tegn (f.eks. Å). Det er vist på figuren:
![]()
Bemærk at bogstaverne står på en linje; den kaldes basislinjen. Nogle tegn (f.eks. g) går under basislinjen.
Ud over at bruge en bestemt skrifttype kan du bruge effekter som understregning, hævet skrift osv.
Utrolig mange laver den dødssynd at bruge fed og understregning samtidig for at fremhæve et eller flere ord.
Man bruger fed for at fremhæve et ord eller sætning, og det samme med understregning, men- ikke samtidig, man fremhæver ikke noget der er fremhævet.
Dette eksempel viser de to grundlæggende måder at ændre skrifttype.
Hvis teksten er skrevet er fremgangsmåden sådan:
Marker den tekst, som skal være fed.
Vælg fed skrift ved at klikke på ikonen
i objektlinjen eller taste Ctrl-B på tastaturet.
Eksempel på skærmbillede:
Hvis teksten ikke er skrevet endnu kan du slå fed skrift til/fra mens du skriver. F.eks.:
Skriv: Her skal
skrives med fed
skrift.
Eller sådan: Her skal Ctrl-B skrives med fed Ctrl-B skrift.
Dette er den letteste måde at bruge fed skrift, men virker bedst når du tilføjer tekst til slutningen af et afsnit.
Og HUSK man bruger fed for at fremhæve et ord eller sætning, og det samme med understregning, men- ikke samtidig, man fremhæver ikke noget der er fremhævet.
På samme måde bruges følgende:
Skrifttypen vælges i feltet
.
Skriftstørrelsen (i punkter) vælges i feltet
.
Du kan også øge/mindske skriftstørrelsen med knapperne
.
OBS: Knapperne er ikke synlige som standard.
Du kan vælge/fravælge fed skrift med knappen
(tastatur Ctrl-B).
Du kan vælge/fravælge kursiv skrift med knappen
(tastatur Ctrl-I).
Du kan vælge/fravælge understreget skrift med
knappen
(tastatur Ctrl-U) eller vælge Ctrl-D for dobbelt understregning.
Du får adgang til alle formateringsmulighederne ved at vælge Formater/Tegn. Der fremkommer en dialogboks med fem faneblade:

På fanebladet Skrifttype vælges skrifttype og sprog, mens du kan vælge forskellige specielle effekter på fanebladene Skrifteffekt og Position (f.eks. lodret skrift, hævet skrift, ændret afstand mellem bogstaverne, rotation mm.). Du kan vælge baggrundsfarven på fanebladet Baggrund. Detaljerne gennemgås ikke i denne håndbog.
Knapperne til at vælge farver fungerer lidt andreledes:
.
.
Disse knapper kan bruges på flere måder
Marker teksten og klik på den farve, du ønsker.